Markable Meet25 er et erhvervsnetværk for dig, der arbejder med kommunikation og markedsføring og gerne vil udvikle dig personligt og fagligt.
Vi mødes i alt seks gange i løbet af 2025/2026. Møderne er designet til at udvikle din faglighed, styrke dit netværk, personlig udvikling, sparring, drøfte aktuelle emner og digitale trends, give inspiration og skabe sociale relationer.
Markable Meet25 fremmer ambitiøse kommunikations- og marketingprofiler ved at styrke din faglighed og gennemslagskraft. Gennem professionel sparring og diskussioner om relevante emner, vil du få redskaberne til at påvirke, forbedre og udfordre din virksomhed og din karriere i en positiv retning.
Vi forestiller os, at du sidder i en lille eller mellemstor virksomhed, hvor du alene eller i fællesskab med et mindre team arbejder med kommunikation og markedsføring.
Du har mod på at dele ud af dine erfaringer, succeshistorier og udfordringer og vil involvere dig i dine meddeltageres historier og erfaringer.
Som en start på Markable Meet25 dykker vi ned i vores visioner gennem et vision board. Herefter introduceres du for SMART-mål for at blive hjulpet godt på vej mod dine visioner. Derudover afholder vi "Mads og Monopolet", hvor vi tager fat på aktuelle udfordringer i dit arbejde, som du ønsker sparring på fra andre ligesindede.
Glæd dig til et oplæg om design, hvor vi deler simple, men effektfulde hacks, der kan løfte dine projekter til næste niveau. Du får konkrete tips, som du kan tage direkte med hjem og bruge i din markedsføring – uanset om du designer selv eller samarbejder med andre.
Samtidig bliver der tid til at netværke, udveksle idéer og nyde god forplejning i hyggelige rammer. Det bliver både lærerigt og inspirerende!
Denne gang rykker vi netværket ud af mødelokalet og samles omkring bordet til en stemningsfuld social dining middag. Her er der god tid til at lære hinanden bedre at kende, udveksle erfaringer og netværke – alt sammen i afslappede og mere uformelle rammer.
Oplæg fra Tim Mikkelsen, som er uddannet mentaltræner og til dagligt hjælper professionelle med at styrke deres gennemslagskraft. Derudover netværk og forplejning.
Vi ryster netværksformatet og komfortzonen med en fysisk aktivitet, der udfordrer både krop og grænser – på den gode måde. Du får samtidig en introduktion til konkrete øvelser i kognitiv fleksibilitet, som styrker dit mindset og gør det lettere at bevare overblikket og fokus i en travl hverdag. Glæd dig til en energifyldt session med refleksion, bevægelse og nye perspektiver.
Hyggelig afslutningsmiddag og netværk. Aftenen afsluttes med en lille overraskelse til alle deltagerne.
Havneholmen 25, 10. sal, 1561 København V
September 2025 - marts 2026
kl. 17.00-20.00
Typisk 1 times fagligt oplæg, 30 minutters oplæg fra deltagerne og 1,5 times netværk.
18 stk.
12.500 kr. ekskl. moms for alle seks netværksmøder inkl. forplejning (betales typisk af din arbejdsgiver).
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes